De fleste bier i Danmark, inkl. honningbier, humlebier og enlige bier, bestøver en eller flere dyrkede og/eller vilde planter. Vi hører ofte, at værdien af deres og andre insekters bestøvning af afgrøder i Danmark er meget værdifuld pga. øgede udbytter og bedre kvaliteter, men hvad betyder det for den enkelte bedrift? Hvor store merindtægter per hektar kan man forvente for sin afgrøde, og hvad betyder biernes bestøvning for forskellige bedriftstyper, både konventionelle og økologiske? Vi kommer med et bud på det her i artiklen.
Bibestøvning øger udbytte og kvalitet af afgrøder
En lang række afgrøder i landbruget og i frugtavlen kvitterer for insektbestøvning med højere udbytte og bedre kvalitet. For nogle afgrøder- de fremmedbestøvede – som æbler, blommer og hvidkløver, er bier og andre insekters bestøvning altafgørende for frø- og frugtsætningen, men også mange selvbestøvede afgrøder, som solbær, hestebønne og raps, giver betydeligt højere udbytte, når de insektbestøves (tabel 1). For selvbestøvede afgrøder kan man ofte ikke sige præcis, hvor meget udbyttet stiger. Bierne er de vigtigste af alle de bestøvende insekter, og for dyrkede afgrøder i Danmark, kan udsætning af honningbier under blomstringen være afgørende for en tilstrækkelig bestøvning.
Tabel 1. Oversigt over merproduktion i procent for nogle danske afgrøder, der kan tilskrives bier og andre insekters bestøvning:
1) Selv om der for mange afgrøder er angivet et eksakt tal for bier og andre insekters bidrag, kan der være meget store forskelle mellem sorter, bl.a. for pærer, blommer og blåbær.
2) Blomster med langt kronrør. Bestøves bedst af langtungede humlebier, men har også gavn af honningbiernes bestøvning. I rødkløver angives honningbiernes andel til 20-30 %.
Konventionelt jordbrug
I det konventionelle jordbrug dyrkes en lang række afgrøder, som giver større udbytte, når de bibestøves. I tabel 2 er merindtægten per hektar for nogle forskellige afgrøder angivet og i tabel 3, merindtægten ved en god insektbestøvning for nogle typiske bedrifter på 200 ha. Merindtægten er beregnet på grundlag af de priser, som planteavlerne får for deres produkter. En merværdi beregnet på grundlag af salgsværdien til forbrugerne, ville have været væsentlig højere.
Tabel 2. Merindtægt for nogle afgrøder i det konventionelle jordbrug, som kan tilskrives bier og andre insekters bestøvning. Kun afgrøder der dyrkes på mindst 25 ha er medtaget.
Tabel 3. Merindtægter som kan tilskrives bier og andre insekters bestøvning for nogle typiske konventionelle bedrifter på 200 ha:
Økologisk jordbrug
I det økologiske jordbrug dyrkes også mange afgrøder, som giver højere udbytte, når de bestøves bibestøves (tabel 4). Nogle af de nye afgrøder, der afprøves for øjeblikket, f.eks. solsikke og boghvede, vil også kvittere positivt for bibestøvning. For nogle typiske bedrifter på 200 ha, betyder det, at en god insektbestøvning kan give merindtægter som vist i tabel 5.
Tabel 4. Merindtægter i kr/ha for nogle afgrøder i det økologiske jordbrug, som kan tilskrives bier og andre insekters bestøvning.
Honningbierne er de vigtigste bestøvere af afgrøder i Danmark
I Danmark angives honningbierne som de vigtigste bestøvere af afgrøder pga. deres store behov for nektar og pollen (Kryger m.fl. 2011), og for flere af afgrøderne i tabellerne vil honningbiernes bestøvningsandel være betydelig og helt op til næsten 100 %, især for store arealer med samme afgrøde. Udsætning af honningbier under blomstringen kan derfor være afgørende for en tilstrækkelig bestøvning af kommercielle afgrøder. Det er svært at undersøge og også svært at angive et eksakt tal for honningbiernes andel. Det afhænger af flere forhold, bl.a. afgrøde, tidspunkt på året og mængden af vilde bier og andre bestøvende insekter samt andre blomstrende planter i nærheden af afgrøden. For afgrøder der har blomster med lange kronrør, som rødkløver og hestebønne, er vilde langtungede humlebier de bedste bestøvere, men også honningbier kan bidrage til bestøvningen, især når de indsamler pollen, og når vejret er varmt. Man kan købe humlebier til bestøvning, men alle humlebier i handlen er korttungede jordhumler, og de regnes ikke for bedre bestøvere af blomster med langt kronrør end honningbierne.
Tabel 5. Merindtægter som kan tilskrives bier og andre insekters bestøvning for nogle typiske økologiske bedrifter på 200 ha:
Kilder
Tallene der er brugt i beregningerne bygger på statistikker, artikler, rapporter og bøger samt oplysninger om priser fra diverse aktører i branchen. Der er stor variation i udbytte/år og pris/kg indenfor afgrøder og mellem år, og de angivne mængder og priser er derfor de bedst mulige bud. For de økologiske afgrøder foreligger der i modsætning til de konventionelle afgrøder ikke statistik over udbytte. Der er også meget stor forskel på, om produkterne sælges til konsum eller friskvarer. Alle værdier for merudbytte og merindtægt er afrundet til nærmeste tiere.
Skrevet af: Lise Hansted, Danmarks Biavlerforening