Ved kønnet formering skal alle planter bestøves for at danne nye afkom, og det kan ske på flere forskellige måder. Mange plantearter kan også formeres ukønnet eller vegetativt ved f.eks. ved stiklinger (lavendel) eller podninger (æbletræer), og her bliver alle planterne genetisk ens. Ukønnet formering foregår også i naturen, f.eks. når en pilekvist brækker af i et stormvejr og falder til jorden og slår rod, og når planter spirer fra yngelknopper (f.eks. bredbladet mærke) eller fra jordstængler (f.eks. skvalderkål og læge-ærenpris).
I det følgende handler det om den kønnede formering, som bier og mange andre insekter deltager i, når de henter pollen og nektar i blomsterne.
Blomstens opbygning
En blomst består af bægerblade, kronblade, støvdragere og støvveje/frugtanlæg. Deres udseende og antal varierer fra planteart til planteart. Nogle af delene kan også være omdannet på forskellige måder. I mange fyldte blomster, er støvdragerne f.eks. blevet omdannet til farvede blade ved forædling. De kan være smukke og flotte at se på, men de har oftest ikke nogen værdi for bier og andre insekter, fordi de sjældent indeholder nektar og/eller pollen.
En støvdrager består normalt af en støvtråd med en støvknap i toppen (fig. 1). Hver støvknap har fire støvsække (to i enkelte familier, f.eks. katost-familien), hvori pollenkornene, som er plantens hanlige kønsceller, dannes. Både støvtråde og støvknapper kan være mere eller mindre sammenvoksede til et rør eller søjle, som det ses i ærter, guldregn og i kurvblomstfamilien. Når støvsækkene åbner sig, frigives pollenet. Planter der er vindbestøvede har som oftest mange, små, tørre pollenkorn, som let kan transporteres med vinden, hvor i mod planter, der insektbestøves, oftest har færre, tungere, klæbrige og ofte piggede pollen, som lettere kan hænge fast i insekterne.
Der kan være en eller flere støvveje/frugtanlæg, som er blomstens hunlige del, i en blomst. En støvvej eller frugtanlæg består normalt af en frugtknude med et eller flere frøanlæg og en eller flere grifler, hvorpå der sidder et støvfang (fig. 1). På støvfangene er der nogle, oftest klæbrige, hårdannelser, som pollenet kan hænge fast i. De fleste blomster er tvekønnede og indeholder både støvdragere og støvfang.
Mange blomster producerer nektar, som lokker bier og andre insekter til. Det produceres i nogle nektarkirtler, som består af en speciel slags celler, som udskiller nektar. De kan sidde forskellige steder i blomsten og afhængig af art, kan der være flere eller færre. Raps har f.eks. 6 nektarier i bunden af blomsten. Nogle planter har også nogle ekstraflorale nektarier, dvs. nektarier, der ikke sidder i blomsten, men et andet sted på planten, f.eks. har kirsebær ekstraflorale nektarier øverst på bladstilken. Bierne indsamler nogle gange nektar fra ekstraflorale nektarier, men det har ikke betydning for bestøvningen.
Hvad er bestøvning?
Bestøvning betyder flytning af pollen fra blomsternes støvknapper til blomsternes støvfang. Dette kan ske indenfor den samme blomst, mellem blomster på samme plante, eller mellem blomster på forskellige planter.
Hvad er befrugtning?
Når pollenet lander på støvfanget spirer det, og spiren vokser ned til blomstens frøanlæg, som sidder i frugtknuden. Pollenets to sædceller vandrer ned gennem spiren og ind i frugtanlægget, hvor den ene sædcelle smelter sammen med en ægcelle og danner kimen, der udvikler sig til frø eller frugt, og den anden smelter sammen med en centralkerne og danner kimsækfrøhviden. Der går normalt 1-5 dage fra bestøvning til befrugtning, men det kan tage både kortere og længere tid.
Bestøvningsformer
Bestøvning kan ske på mange forskellige måder. Pollenet kan transporteres ved hjælp af vind, vand, tyngdekraft, dyr – f.eks. fugle, flagermus og insekter. Omkring 80 % af dyrkede og vilde planter i tempererede områder er mere eller mindre dyrebestøvede, og af dyrebestøverne er insekterne, især bierne, de vigtigste bestøvere.
I modsætning til andre insekter er bierne som skabt til at bestøve blomsterne. De lever af blomsternes nektar (deres energikilde) og pollen (deres proteinkilde), og de har brug for store mængder, især til deres yngel. Honningbierne oplagrer derudover også en del nektar og noget pollen til perioder med fødeknaphed. De fleste biarter er ret behårede, med oftest grenede hår, som de insektbestøvede planters ofte ret store og klæbrige pollen let hænger fast i, når bierne indsamler nektar og/eller pollen. Når bierne så bevæger sig rundt i blomsterne flyttes pollenet fra støvdragere til støvfang indenfor en blomst, mellem forskellige blomster på en plante eller mellem forskellige blomster på forskellige planter.
Selvbestøvning og fremmedbestøvning
Planterne har forskellige bestøvningskrav, der skal opfyldes, for at de kan sætte frø eller frugt.
Selvbestøvning: Selvbestøvede blomster kan sætte frø eller frugt, når pollenet overføres fra støvdrager til støvfang indenfor samme blomst. Selvbestøvning inkluderer også:
Når pollenet overføres fra støvdrager i en blomst til støvfang i en anden blomst på samme plante. Det kaldes hjemme- eller nabobestøvning.
Når pollenet overføres fra støvdrager i en blomst på en plante til støvfang i en blomst på en anden plante af samme klon. En klon består af planter, der alle er fremkommet fra samme moderplante ved vegetativ formering, og de er derfor genetisk ens. Det gælder eksempelvis for surkirsebær.
Fremmedbestøvning: Fremmedbestøvede blomster kan kun sætte frø eller frugt, når pollenet overføres fra støvdrager i en blomst på en plante til støvfang i en blomst på en anden plante, der har en anden genotype. Eksempler på fremmedbestøvede planter er æbler og hvidkløver.
Fremmedbestøvede planter har brug for hjælp, f.eks. fra bier eller vind, til at flytte pollenet fra plante til plante, og får de ikke det, sætter de ingen eller ganske få frø eller frugter. Også selvbestøvede planter kan have brug for hjælp. Eksempelvis flyttes rapspollen fra støvknap til støvfang indenfor en blomst eller mellem naboblomster, når det blæser, og planterne slår mod hinanden, men bier og andre insekter kan også hjælpe til at flytte pollenet. I solbærblomster er der en millimeter mellem støvknapper og støvfang i en blomst, men blomsterne brug for hjælp til at flytte pollenet, fordi det er klæbrigt og sidder godt fast i støvknapperne, og bierne er effektive til det.
Effektiv bestøvningsperiode, selvbefrugtning og fremmedbefrugtning
Blomster kan sætte frø eller frugt, når pollen og støvfang passer sammen, og når begge dele er i det perfekte modenhedsstadium. Den tid, hvor støvfanget er modtageligt og befrugtning kan foregå, kaldes den effektive bestøvningsperiode, og den er ofte kun en-få dage.
Selvbefrugtede blomster kan sætte frø eller frugt efter selvbestøvning, f.eks. solbær.
Fremmedbefrugtede blomster skal fremmedbestøves for at sætte frø eller frugt. F.eks. kan en bi godt overføre pollen fra støvknap til støvfang indenfor en æbleblomst eller indenfor småblomster i en hvidkløverblomst, men da æbler og hvidkløver er fremmedbefrugtede, kommer der ikke nogen befrugtning ud af det, fordi pollen og støvfang ikke passer sammen. Overføres der meget pollen til et støvfang, som ikke passer til det, kan det blive blokeret, så pollen der passer til det ikke kan spire.
Naturen favoriserer fremmedbestøvning
Ved selvbestøvning bliver afkommet af samme type som moderplanten, da det stort set, får de samme gener, mens det ved fremmedbestøvning kan blive meget forskelligt fra moderplanterne, fordi det får en helt anden gensammensætning. Det betyder, at selvbestøvede afgrøder ofte er tilpasset snævre økologiske områder, fordi de ikke kan ændre sig genetisk særlig hurtigt, mens fremmedbestøvede planter hurtigere kan ændre sig og tilpasse sig ændrede forhold.
Mange planter har derfor forskellige indretninger, der favoriserer fremmedbestøvning og fremmedbefrugtning. De kan f.eks. være/have:
Selvsterile: Frø eller frugt kan kun udvikles efter fremmedbestøvning (f.eks. hvidkløver og æble).
Tvebo: Han- og hunblomster findes på forskellige planter (f.eks. pil og squash).
Heterostyli: Indenfor en art findes individer med forskellig griffellængde og støvdragerlængde, normalt 2 slags; 1) korte grifler og lange støvdragerer og 2) lange grifler og korte støvdragere (f.eks. kodriver, boghvede og nogle solbærsorter)
Dikogami: Støvknapper og støvfang i blomster på samme plante modner ikke samtidigt. Planten er først-hanlig, hvis støvknapperne modnes først, og først-hunlig (hestekastanje og vejbred), når støvfanget modner først (f.eks. storkenæb og gederams).
Læs mere i faktaarket om bestøvningsbiologi.
